Til Paris Motor Show bliver der gang i den på Chevrolet-standen, hvor de viser deres nye SUV Trax, den faceliftede Spark og den helt nye Cruze stationcar.
Spark præsenteres med nydesignet, todelt frontgrill og nye kofangere, forlygter og tågeforlygter. Selv de 14” og 15” alufælge er blevet redesignet til at fremhæve Sparks sporty udseende.
Bagtil er LED-bremselyset blevet integreret i bagspoileren, hvilket forbedrer førerens syn bagud. Opgraderinger ses også i kabinen, som blandt andet inkluderer nye materialer samt en ombygget midterkonsol med bedre opbevaringsmuligheder.
”Chevrolet Spark er en populær bil i Danmark. Vi ser alle aldersgrupper købe bilen, men især hos de unge er den blevet et absolut hit. En endnu mere sporty udgave er jeg sikker på falder lige i vores kunders smag,” udtaler Finn Lykke, Direktør for Chevrolet Danmark.
”Med de nyheder der kommer i 2013, rammer vi en meget bredere kundekreds end tidligere. Vi har længe haft stor efterspørgsel på en stationcarversion af Cruze. Denne efterspørgsel kan vi nu imødekomme med danmarkspremieren til november,” slutter Finn Lykke.
Se den nye Cruze stationcar ved at klikke på Næste.
Læs kommentarer